KST-hold i Sdr.jylland
Artikel om KST holduddannelsen - JyskeVest-kysten, nov. 2006
Sønderjylland kom først!
Mange gange ser vi at nye tiltag kommer fra København. Men i Genner v/Aabenraa har Elsebeth Grosbøl og Jakob Mikkelsen, været tovholdere på en hel ny og kompetencegivende holduddannelse i Kranio-Sakral Terapi (KST). Nu bliver holduddannelsen også tilbudt i København, men Sønderjylland har været først på banen med at tilbyde KST som en decideret holduddannelse. Første hold bliver afsluttet januar 2007.
KST er ved at blive en kendt behandlingsmetode i Danmark. Mange mennesker er gennem årene blevet godt hjulpet at denne forholdsvise nye metode, som oprindelig stammer fra USA fra Osteopaterne, hvor KST er en del af osteopatuddannelse. En osteopat, John Upledger, fandt ud at mange andre end osteopaterne forholdsvis let kunne lære denne elegante behandlingsform, som kan hjælpe mange mennesker med dysfunktioner i centralnervesystemet. Han begyndte i starten af 80'erne at tilbyde lægfolk med interesse, at lære metoden. Han tænkte, at hvis mange flere mennesker kan behandle, vil flere også kunne bliver hjulpet end hvis man skulle finde frem til en osteopat. Mange mennesker viste heller ikke for godt hvad en osteopat laver. En osteopat er en læge med speciale i manuelle manipulationer.
Momsfritagelse og RAB godkendelse
Når Jakob Mikkelsen fortæller at uddannelsen er kompetancegivende betyder det, at uddannelsens omfang opfylder de opstillede krav for momsfritagelse som alternativ behandler. Og KST brancheforeningen har en ansøgning liggende i sundhedsministeriet om at blive Registreret Alternativ Behandler (RAB), som er en ret ny lovgivning som giver en offentlige anerkendelse af behandlingsmetoden. Anderkendelsen sikrer at en alternativ behandler har en god og grundig uddannelse.
I gennem flere år har man i Danmark kunnet tage kurser i KST, som man selv kan sætte sammen til en færdig uddannelse, hvor man selv bestemmer hvor lang tid man vil bruge til det. Med holduddannelsen, opfylder man en efterspørgsel fra mange om at få en færdig uddannelse på forholdsvis kort tid. Uddannelsen varer ca. 13 måneder og fordelen ved en holduddannelse er, at man under kyndig supervision får udviklet sine færdigheder. Man får oplevelsen af hvad KST kan udrette af små mirakler. Man starter med at behandle sin familie, venner, naboer o.lign. For senere måske at slå sig ned som selvstændig professionel behandler.
Den Sønderjyske sjæl
I vores Sønderjyske afdeling mener vi det er vigtigt at understøtte den Sønderjyske sjæl om trang til at støtte og skabe trygge rammer. Netop derfor tror Jakob på, at det er blevet så stor en succes i Sønderjylland. Det at vi er sammen med de samme gennem så langt og intensivt forløb, giver os mulighed for at opbygge et stærkt netværk blandt de sønderjyske Kranio-Sakral Terapeuter. Vi arbejder for at samle og skabe de gode kolligiale forbindelser. Vi understøtter den enkeltes ønsker i retning af hver enkelts behov. Nogle vil gerne være selvstændige og have egen klinik. Andre vil måske hjælpe andre på sin arbejdsplads, andre igen er meget interesseret i hvordan KST kan hjælpe børn til et bedre liv. Det kan være fordi de måske arbejder et sted med mange børn med særlige behov. Sådan er der mange forskellige ønsker om hvordan man vil bruge det man lærer. Nogen ønsker bare at kunne hjælpe sine nærmeste, hvilket er en stor gave for dem, der får glæde af det. På denne måde kommer KST'en til at påvirke mange menneskers liv i en meget posistiv retning. Vi var faktisk temmelig usikre på hvilke forventninger vi kunne have til dette projekt, da vi startede sidste efterår. Men vi har givetvis ramt rigtigt i forhold til Sønderjyderne! - faktisk har vi også andre end Sønderjyder med på uddannelsen, men for alle gælder det, at de er her fordi det er en "holduddannelse" og ikke løse kurser.
Jakob har selv taget mange løse kurser i KST, bl.a. med en Fransk osteopat og gæstelærer, Alain Gehin. Det har været meget inspirerende og lærerigt at få en erfaren osteopat til at lære os de subtile teknikker. Men som han også har ladet os vide, manglede vi den indre "rygrad" i vores forståelse og behandlingstilgang. Men med ham som gæstelærer gennem 13 år i Danmark på Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg, som samtidig står for uddannelsen i Danmark, har vi nu så meget viden og substans, at vi med sindsro kan sige, at vi tilbyder den mest omfattende uddannelse i KST i Danmark. Det er med hans velsignelse, at vi underviser i den franske osteopatiske Kranio-Sakral Terapi.
Det har altid undret mig, at jeg når jeg var på kurser, at jeg sjældent mødte andre fra det sønderjyske, men set i lyset af det første års erfaringer kan det måske ikke undre. De fleste vil gerne kunne komme hjem om aftenen, i stedet for, som jeg, der altid måtte overnatte i Silkeborg eller København, afhængig af hvor kurset var. Selvfølgelig ville jeg også gerne om jeg kunne komme hjem om aftenen, men sådan faldt det ikke ud, derfor er det meget naturligt at opfylde dette behov for andre. Så kan jeg også selv komme hjem om aftenen nu!
De 3 kursister vi har med på holdet, som kommer "udefra" kan tydeligvis også trives i den sønderjyske sjæl. De flytter måske ikke lige til Sønderjylland, men de kommer gerne og får nye venskaber bygget op, samt bliver en del af den trivsel og opbakning det giver at have gode kollegaer. For at være behandler kan godt være en ensom beskæftigelse hvis ikke man sørger for at skabe et netværk med andre som er i samme båd og som deler en fælles brændende interesse. At blive Kranio-Sakral Terapeut er som at leve af sin fritidsinteresse.
Mange tvivler måske på om der er plads til så mange Kranio-Sakral Terapeuter i Sønderjylland, men her skal man tænke på, at isoleret set, er det ikke så mange mennesker en enkelt terapeut kan overkomme i løbet af f.eks. en uge, set i forhold til hvormange der dels ønsker behandling, men sandelig også kan have stærkt brug for hjælpen.
Hvad kan KST hjælpe for
KST kan virkelig hjælpe mange i nød, det være sig med mange kroniske smerter, som følge af uheld eller langtids overbelastning, stress o. lign. Børn med indlæringsvanskeligheder, urolige børn og dem med øreproplemer. Når man først begynder at tælle alle disse sammen er der tale om mange flere mennesker, end et par Kranio-Sakral Terapeuter kan klare. Vi giver god tid til vore klienter, vi lytter til dem, men vores målsætning er også at KST skal kunne hjælpe mennesker ret hurtigt, ellers finder vi ikke de skal fortsætte behandlingen, men derimod forsøger vi så at lede dem videre til en anden hjælp, som vi kan anbefale. Vi kommer naturligvis også ud for, at der er nogen vi ikke kan hjælpe, men for os ser vi en ære i, at vi kan vejlede folk videre, så den enkelte alligevel kan opleve følelsen af at være blevet hjulpet, selv om det måske ikke lige var KST der gjorde. Dette giver oplevelsen af en professionel terapeut, der både kender til de mange muligheder, der er gemt i KST, men samtidig også kender dets begrænsninger.
Vi vil derfor gerne tilbyde denne uddannelse til alle, der kan nikke genkendende til bare nogle af de ting der her er beskrevet. Nogen har måske allerede tænkt på noget lignende og ser det som en mulighed for at lave et skifte i deres tilværelse. Andre kommer måske først i tanke om det ved at læse denne artikel, hvor og hvordan de kan forestille dem selv i en ny og spændende tilværelse. Andre igen er måske allerede behandler, men kender endnu ikke alle mulighederne i KST, som kan supplere det de i forvejen laver, så "værktøjskassen" bliver større. Derfor tilbyder vi alle interesserede, at stifte nærmere bekendtskab med KST og de andre uddannelser vi tilbyder fra Instituttet, ved at deltage på et to-dages basiskursus i november d.a. Her kan man få et meget præcis indtryk af KST'ens fortræffeligheder. Kurset tilbydes i Genner på Liva Syd Udviklingscenter. Nærmere oplysninger på www.stanleyrosenberg.com eller hos underviser Jakob Mikkelsen: 74 64 20 75